Rigtig mange spørger, hvilke sko jeg bruger til at vandre i?
Som en svarede i facebook gruppen @friluftsliv - du skal vælge dem der passer din fod. Det kan ikke være mere rigtigt, men derfor kan man godt få gode råd.
Sko er religion, og vi har alle forskellige fødder. Derfor er det vigtigt selv at mærke efter. Du er ikke i tvivl, når du har fundet de rigtige sko. Det er vigtigt, at skoen sidder til om hælen, og der er plads til, at fødderne kan hæve lidt. Tæerne skal have plads. Hvis du går langt, skal du købe dine sko lidt for store. Jeg køber altid mine sko 1,5 nummer større, end jeg plejer at bruge til hverdag.
Før havde jeg ondt i min forfod og on and off en hælspore.
Det er kun hvis jeg går længere ture, at mine fødder bliver ømme, det er dog som ofte væk dagen efter. Jeg vil dog lige nævne, at jeg dagligt laver ”krabbe” øvelser med min tæer, hvor du krummer tæerne ind under forfoden og gør dette gentagende gange, flere gange dagligt.
Uanset om jeg går langt eller kort er mine yndlingssko ON CloudVenture. Det er de sko der har gjort hele forskellen for mig, når jeg er ude at gå. De har en fantastisk bund, velegnet til både skov og asfalt, super fleksibel, med dejlig plads til tæerne. De har hjulpet på alle mine fodskavanker. Derfor har jeg også investeret i et par løbesko fra dette mærke.
Jeg ved fra andre garvede vandrer, at Altra Timp til blandet terræn og Altra Olympus skulle være super gode. Mere om det senere, da jeg vil prøve et par Altra af selv – se lidt om Altra her
For begge mærker gælder det, at de er super lette og perfekte til vandring.
Går du aldrig i støvler?
Jeg går næsten aldrig i støvler. Sidst jeg havde støvler på, var i slut september i Norge, 2019 pga. Corona. Støvler, fordi der var sne, og det var koldt. Jeg går kun i Scarpa. Igen, de er super lette, de har et rigtigt godt greb lige fra klipper til skovbund. Og nej, støvler og sko skal ikke gåes til, de skal være perfekte fra start, ellers skal du prøve en anden model.
I forhold til ydersålen på skoen, så må den gerne være med en lidt hårdere, hvis du skal gå med oppakning.
/Louise