• Nem og sikker betaling
  • 1-4 dages levering
  • 30 dages returret

“Hvor svært kan det være!?”

af Louise Elle på October 15, 2020

Ja, nogenlunde sådan har det nok lydt inde i mit hovede, da jeg tilbage i 2016 fik den idé, at jeg da sagtens lige kunne smutte ned og bestige Mont Blanc - Alpernes højeste tinde.

Lidt træning frem til afgang, op, ned og VUPTI! Der er da så mange, der gør det.

Hvor svært kan det egentlig være?

Set i bagklogskabens klare lys er der dog en del ting, jeg nok en anden gang vil undersøge lidt grundigere, inden jeg kommer med så bombastisk en udmelding.

Altså - den fysiske forberedelse er én ting.

Det tager tid, og det kræver hårdt arbejde, men er man villig til at investere dét, kan de fleste træne sig op til at gennemføre en bestigning.

En helt anden ting er at finde den rette beklædning og det rette udstyr, når man nu på det nærmeste står uden erfaring på området.

Jeg havde selvfølgelig modtaget en pakkeliste fra rejsebureauet, der stod for at arrangere turen. Men jeg kunne godt se, at det ville blive en både enormt dyr og meget tidskrævende indkøbsliste, hvis jeg skulle krydse alting på den liste af inden afgang.

Derfor tog jeg kontakt til den lokale guide - altså ham, der faktisk skulle med os op ad bjerget - for at høre, hvilke ting på listen, jeg skulle prioritere.

Heldigvis.

Her lærte jeg nemlig, at meget af det specifikke udstyr - støvler, stave, hjelm, isøkse og sele - selvfølgelig kunne lejes lokalt. Er du ny inden for bjergbestigning, vil jeg helt klart anbefale det.

Der er nemlig en del fordele ved at leje i stedet for at købe:

  1. Du behøver ikke at købe meget dyrt udstyr, som du faktisk ikke ved, om du får brugt mere end den ene gang
  2. Udlejningsudstyret er som regel af en god kvalitet, da det skal holde til mange ture op og ned - og det er indkøbt af folk, der ved, hvad de skal kigge efter
  3. Udstyr som f.eks. støvler er gået til, så du får ikke vabler på førstedagen

 

I forhold til beklædning var guiden forholdsvis klar i spyttet:

“Det absolut bedste, du kan gøre for dig selv, er at investere i det inderste lag - baselayer. De ydre lag skal selvfølgelig være funktionelle, men her kan du sagtens spare lidt - der er ingen grund til at købe dig fattig i dyre mærkevarer.”

Det inderste lag, sagde han, skal være i 100% merinould.

Når du er i bjergene, er to sæt et must.

Du kommer til at svede, når det går opad - og du har 20 kg. oppakning på ryggen.

Derfor skal du kunne skifte til et tørt sæt, når du ankommer til hytten om aftenen - og husk at hænge det brugte tøj til tørre, så det er klar til næste dag.

Et baselayer i 100% merinould sikrer, at du kan holde varmen under forplejningsstop - også når tøjet er vådt af sved. Det sker på grund af uldens luftige fibre, der danner mikroskopiske luftlommer, som har en isolerende virkning. Når du sveder, vil en stor del af sveden opfanges i uldfibrenes luftige kerne og fordampe derfra. På den måde undgår du at kroppen køles yderligere ned, som f.eks. ville være tilfældet med bomuld.

Når ulden er tør, fungerer de små luftlommer som et åndbart og behageligt isolerende lag.

Jeg var blevet anbefalet en langærmet uldbluse  og et par lange uldunderbukser.

Skulle jeg have gjort noget anderledes, ville jeg have medbragt et par uldunderbukser med korte ben, der stopper lidt over knæene. På den måde bliver lår og numse ikke blive kold under pauserne, og samtidig bliver det ikke for varmt, når der virkelig skal ydes på vej op ad bjerget. 

Ligeledes kunne jeg have ønsket mig lidt mere længde på min undertrøje. Uld er et naturligt produkt, og derfor arbejder fibrene hele tiden, når det bliver brugt. Det gør, at blusen bliver lidt kortere. Det har jeg selvfølgelig taget højde for i designprocessen hos WoolbyElle , som har lidt ekstra længde i forhold til andre producenter.  

Et andet produkt, jeg ville have skrevet på pakkelisten, er en tynd 100% merinould-buff. En buff er en meget alsidig beklædningsgenstand. Det er syet som en form for tube, og kan fungere som halsvarmer, men kan også bruges som tynd hue, eller til at dække øvrige dele af ansigtet - f.eks. næse, mund og kinder, når det er rigtigt koldt. 

Tre af dagene var det for varmt med en hue - men for koldt uden.

Her kunne jeg godt have brugt en uld-buff, som er rigtig god til at varme uden at lukke til.

På pakkelisten fra rejsebureauet havde man anbefalet sol-/skibriller, der slutter helt tæt til. Det vil jeg ikke anbefale - man sveder så meget, at de tætsluttende briller vil komme til at dugge.

Vores guide havde et par helt almindelige solbriller på. Brillerne var kombineret med en sports cap, så der afskærmning for solen, men fri udluftning øverst på hovedet.

Når det blæste op, blev kasketten suppleret med en buff. Den løsning vil jeg også vælge, når/hvis jeg skal afsted igen.

To dage før vores tur op ad Mont Blanc, havde vi en testbestigning på et andet bjerg i området omkring den italiensk/franske grænse - Gran Paradiso.

Her var virkelig hårdt vejr - storm, sne og minusgrader. Under sådanne forhold er en helt almindelig skibrille  at foretrække, samt en buff til halsen, der kan trækkes op over munden.

Det er vigtigt, at den er i 100% merinould, så den ikke bliver kold af fugt og frost.

 

 

TILBAGE TIL TOPPEN