100 km gåtur under 24 timer
Jeg kan ikke give dig et fornuftigt og velargumenteret svar på hvorfor gå 100 km. Sådan er det med så mange ting her i livet. Vores grænser for hvad vi gerne vil udfordre, kan nemt rykkes.
Når nu jeg ikke kan komme med en fornuftig forklaring. Kan jeg bare fortælle, at følelsen ved at krydse målstregen efter 20 timer og 42 minutter og 101 km, fyldte både min veninde Ulla Baarsgaard Hansen og jeg med lykke. Vi gjorde det!
Det var en helt igennem hård oplevelse, men også en fantastisk følelse.
Tak til overstokogsten for et godt arrangement. Ruteafmærkning og forplejning var i top. Især er det skønt man ikke skal tænke over ruten, men man kan bare gå og nyde naturen og smerten.
Vi besluttede os faktisk for denne udfordring lige før Corona, dog måtte vi udskyde pga. af at Ulla brækkede en ankel. Det har også gjort, at vi ikke har kunnet træne så meget op som vi gerne ville.
Derfor har vores træningstaktik været lidt anderledes.
Lidt løb 5-10 km.
Små vandreture 5-10 km f.eks. en gåtur med hunden eller til og fra arbejde. Funktionel træning 2-3 gange ugentligt.
5 lidt længere ture.
- Januar på 55 km.
- Marts en tur på 30
- Påsken på 50 km
- En torsdag i maj på 70 km – fantastisk tur fra Aarhus til Silkeborg. Se link
- en søndagstur på 35
- juni 100 km
Erfaring fra træning og den lange tur.
Din indstilling, form og psyke betyder en del, hvis du vil igennem 100 km.
Dagsformen – rammer du den rigtige dag, er det selvfølgelig nemmere end en dårlig dag :)
Vejret har stor betydning for hvor hårdt det føles. Vi gik en dag med 27 grader, efter næsten en måneds regn i Danmark. Dvs. turen føltes som at gå i et drivhus. Der igen betyder at risikoen for dehydrering, vabler og træthed er langt større, end f.eks. de 70 km vi gik i overskyet vejr med 10 grader. Jeg er selv personligt til det lidt køligere vejr. Jeg er ganske enkelt ikke til bagende sol og høj/fugtig varme, men det fik vi.
Det ville helt sikkert have været en fordel at have haft en træningstur med så høj luftfugtighed og varme. Mest fordi vi så vidste hvordan vores krop ville reagere. Vi har lært, at vi faktisk kan få vabler. Det har ingen af os prøvet før, men kombinationen af fugt og varme, må være den faktor der drillede her. Vi lærte også, at man godt kan gå langt på vabler. Det gælder om at lade som om de ikke eksisterer.
Vi skulle begge teste mit 100% tynde merinould af, da vi nu havde muligheden for at bruge det i både sol og varme og over en lang strækning. Kan kun sige endnu engang. Det er perfekt i en temperatur der svinger fra 27 grader, sol og høj luftfugtighed ned til 10 grader om natten.
På intet tidspunkt havde vi brug for tøjskifte eller have ekstra tøj på. Vi drog afsted i den lange sorte tynde t-shirt. T-shirten var perfekt hele vejen. Man skulle tro T-shirten blev varm når den er sort, men merinould tiltrækker ikke varmen som du kender det fra andre tekstiler.
Virkelig endnu en fantastisk oplevelse ved turen, at vi hverken frøs eller svedte. Vi havde ikke følelsen af at T-shirten blev våd. Og vi blev ikke solskoldede og slap for at bøvle med solcreme.
Så hvis du har mod på en challenge – så er en 100 km en super udfordring.
For øvrigt kan jeg fortælle, at vi blev slået med 30 minutter i vores klasse, af en dame på 72 år. Rimelig sejt.
Så det er aldrig for sent at udfordre sig selv.
Man kan selv gå dele af turen ved at følge Lillebæltsstien, læs mere her: Lillebæltsstien
Rygsæk indhold:
Camelbag på 2 liter
Ekstra sko og strømper
Chokolade
Salt
frugt
sodavand 2 x cola
Vingummi - det er fantastisk energi
Vindbreaker + ekstra bluse
Buff + tynde vanter
Varm jakke. (hvis man skal udgå og vente på afhentning, er det vigtigt ikke at komme til at fryse)
Powerbank til telefon.
Pandelampe - der kan holde sig de timer den skal bruges.
Førstehjælp - vabelplaster og sportstape.